En god henvisning er første skridt mod et meningsfuldt forløb.
En præcis og velovervejet henvisning gør det muligt at fokusere ressourcerne dér, hvor de gavner patienten mest.
I min praksis lægger jeg vægt på et tæt samarbejde, tydelig kommunikation og realistiske forventninger – til gavn for både patient og behandler.
Det skaber trygge, effektive og helhedsorienterede patientforløb.
Almindelige reumatologiske patienter
En god henvisning bør indeholde
- Tentativ diagnose / OBS diagnose: f.eks. RA, PsA, SLE, Mb. Bechterew, urinsyregigt
- Kliniske oplysninger: hævede led, varighed af symptomer, morgenstivhed, funktionsnedsættelse
- Parakliniske data: CRP, SR, hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, ALAT, kreatinin, urat
- Serologi: RF, anti-CCP, ANA (evt. ENA, dsDNA ved bindevævssuspekte tilstande)
- Billeddiagnostik: Røntgen eller UL af relevante led
- Tidligere behandling: NSAID, steroid, DMARD
- Komorbiditet: hjerte-, lever- eller nyresygdom, diabetes
- Evt. differentialdiagnostiske overvejelser
At sikre hurtig afklaring for inflammatorisk sygdom og mulighed for tidlig behandling efter gældende retningslinjer.
Eksempel på god henvisning:
52-årig kvinde med 3 mdr. hævelse af MCP-led bilateralt
- Morgenstivhed >1 time.
- CRP 25, SR 45, RF positiv, anti-CCP positiv.
- Normal nyre- og levertal.
- Ikke tidligere DMARD-behandlet.
- Mistanke om RA.
Kroniske smertepatienter (fibromyalgi / non-inflammatoriske smertetilstande)
En god henvisning bør indeholde
- Tentativ diagnose / OBS diagnose: f.eks. fibromyalgi, central sensitization, kroniske non-inflammatoriske smerter
- Klar afgrænsning fra inflammatorisk mistanke
- Symptomvarighed, mønster og udbredning
- Negative fund: normale CRP, SR, RF, anti-CCP, ANA og billeddiagnostik
- Smertekarakter: non-dermatomal udbredning, træthed, søvnproblemer, kognitive gener
- Tidligere tiltag: fysioterapi, smerteklinik, psykoterapi, farmakologisk behandling
- Funktionsniveau: arbejdsstatus, hverdagsfunktion, psykosocial belastning
- Patientens forventning til udredning
At sikre helhedsorienteret vurdering, realistisk forventningsafstemning og korrekt differentiering mellem inflammatorisk og funktionel smertetilstand.
Eksempel på god henvisning:
46-årig kvinde med 2 års diffuse muskelsmerter, non-dermatomal fordeling.
- Træthed, søvnproblemer, kognitive vanskeligheder.
- CRP, SR, RF, anti-CCP og ANA normale.
- Ingen synovitter.
- Mistanke om fibromyalgi.
Praktisk henvisning
Henvisninger modtages elektronisk via EDI/RefHost til:
LIV Reumatologi – v. speciallæge Norah Liv Lægteskov Josephsen
Visitation
- Henvisninger vurderes individuelt mhp. korrekt prioritering.
- Akutte og subakutte henvisninger (f.eks. mistanke om hurtigt progredierende artrit, PMR) markeres tydeligt i henvisningen.
I praksis modtages ikke akutte ryg patienter. Disse patienter skal som udgangspunkt håndteres i praksis. - Kroniske smertepatienter eks OBS fibromyalgi visiteres kun såfremt somatiske og/eller psykiatriske lidelser er afklaret og stabile samt der realistiske behandlingsforventninger.
- Aktuelle ventetider fremgår af sundhed.dk
Da der er stor efterspørgsel på udredning for fibromyalgi (der ses patienter fra alle regioner i Denmark) er ventetiden for denne gruppe længere.
nuværende 4-6 mdr. Det er dog muligt at komme på venteliste til afbudstid.